Lasse Rimmers - 10 tips til opbygning af stærke relationer til dit publikum

Lasse Rimmers blog

seveso direktivet
Syg mands overspring

Hvorfor er der så mange kvindelige Facebook-brugere, der synes, at et godt profilbillede, det er et af dem og mindst en af deres gode veninder? Pointen er vel for fanden, at folk nemt og hurtigt kan se, om de har mødt dig før, er det ikke? Det bliver pludselig en fifty-fifty-afgørelse.

Uplomberede Talegaver

Jeg er glad for, at vi har skrevet en masse, der med pænt stor konsekvens handler om velgørenhed og nødlidende børn. Jeg er glad for at vi i det hele taget har skrevet. En håndfuld halve idéer nedfældet i bussen til Århus og gennemsnakket på skrømt på et hotelværelse om eftermiddagen før showet, og så var det tilsyneladende på plads. Eller… det var det så ikke. Jeg havde gjort et halvhjertet forsøg på at få en mere bindende skrive-aftale på plads i løbet af december, men altså kun halvhjertet, og Lars virkede heller ikke så opsat på at gøre benarbejdet.

Det er nu også en udfordring for to stand-up komikere, der er vant til helt selv at holde de narrative bolde i luften pludselig at skulle agere double act. Det er to temmeligt forskellige måder at underholde på, solo kontra sammen med nogen, og jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg synes er nemmere. Måske det derfor bliver en udfordring man har lyst til at skyde fra sig så længe som muligt, en oplevelse man på forhånd forventer kan få en til at fortryde, at man ikke bare bad om at få lov at lave seks-syv solominutter i stedet? Det er virkelig historien om alle de forkerte valg i mit arbejdsliv; at jeg har en tendens til at prøve at undgå at skuffe mig selv ved at sky udfordringerne, de svære valg, og så bliver det ofte de trygge og tamme valg, der vinder. Jeg har talt i over otte år om et oneman-show, men hvad nu hvis jeg stinker? Nej, så er det sikrere ikke at lave det…

Jeg har aldrig selv set showet fra 2002 igen, hverken på dvd eller tv, for jeg husker ikke værtsindsatsen som videre god, og i det hele taget kan jeg ikke rigtig bære at se mig selv. Der er noget bagvendt i at opleve ind imellem at blive stemplet af vrisne folk her og der f.eks. på nettet som ulideligt selvtilfreds (hvad!? som om du ikke også googler dig selv ind imellem?), når jeg af et ærligt hjerte kan sige, at jeg utroligt sjældent faktisk er tilfreds med noget jeg laver. Den utilfredshed holder mig på den anden side til ilden, tvinger mig til at jagte de sjældne øjeblikke, hvor man faktisk ikke ville ændre noget som helst. Men for satan, hvor er de flygtige og sparsomme.

All play and no work makes Lasse a dull boy

Jeg skal IKKE købe Guitar Hero III, jeg skal bruge mine kræfter produktivt. Jeg skal IKKE købe Guitar Hero III, jeg skal bruge mine kræfter produktivt. Jeg skal IKKE købe Guitar Hero III, jeg skal bruge mine kræfter produktivt. Jeg skal IKKE købe Guitar Hero III, jeg skal bruge mine kræfter produktivt. Jeg skal IKKE købe Guitar Hero III, jeg skal bruge mine kræfter produktivt. Jeg skal IKKE købe Guitar Hero III, jeg skal bruge mine kræfter produktivt. Jeg skal IKKE købe Guitar Hero III, jeg skal bruge mine kræfter produktivt.

“Mindre” som i “ingenting”

Rubrik i Berlingske i dag:

Vil man spare, skal man købe en dieselbil. Værditabet er mindre, og den bruger mindre benzin.

Og tak for alle henvendelserne. Jeg har også opdaget, at man får en fejlmeddelelse, hvis man prøver at skrive en kommentar, men åbenbart bliver kommentaren registreret alligevel. Jeg aner ikke hvad fejlen skyldes, og min løsning på den slags plejer at være at skifte udbyder. Det tror jeg ikke lige jeg kan overskue denne gang.

Radioaktiv

Min tidligere arbejdsgiver har i dag opsagt den klausul, der gjorde mig uansættelig som radiovært. Så fra den 1.januar er jeg pludselig skræmmende tilgængelig.

USA

To nætter på LA-hotel med udsigt til The Hollywood Sign og direkte forbindelse til Kodak Theatre (Oscar-stedet), to blokke fra Arclight Hollywood, bedste biografer… så skammer jeg mig ikke over at flyve halvdelen af jorden rundt og så bruge adskillige timer i en biograf i stedet for at ræse rundt og lege turist, når jeg helt urutineret har valgt at rejse til USA lige op til Thanksgiving og derfor midt i omtrent den værste sæson for privatbilisme. Til mit helt unødvendige forsvar må jeg tilføje, at jeg valgte tre film, der forlods havde høstet glødende anmel.

Hva’ har du gang i, narrøv?

Efterhånden er møblerne samlet, og jeg har vænnet mig til hvor elendigt et liv det er at være bilist på det indre Nørrebro. På seks uger har jeg høstet fire (klap i takt med mig: en, to, tre, fucking FIRE!) p-bøder. En for at handle i Føtex uden at stille p-skiven (tak Europark!), to for at holde fire dage i en gade, som viste sig at ligge i et trafiksaneret område, hvilket selvfølgelig forklarer, hvorfor der i forvejen kun holdt to gennemtærede spande på polske plader, og en enkelt… okay, den så jeg komme.

Det var sent, og jeg efterlod bilen i Rantzausgade, vel vidende, at jeg skulle flytte den inden næste morgen klokken lort (indtil for nylig: klokken fyraften, men den døgnrytme fik jeg hurtigt vendt på hovedet). Og da jeg kom et par timer for sent havde de uniformsklædte p-engle allerede klattet på forruden. 2040 kroner for at have bil i København. Og så fik min fire måneder gamle bil også lige en skramme på den ene side på den håbløst proppede grusparkeringsplads ved Stengade. Igen; polske håndværkere en masse, og jeg mistænker dem for at være pænt ligeglade med om de lige trækker en stribe i lakken på en af danskernes biler.

Deres biler stiger jo nærmest i værdi, når de buler dem, og om to uger sidder Stanislaw sikkert sammen med sine fire tømrerkammerater på vej mod Swinousje igen og high-fiver for hver eneste rig-fucking-danskers bil de fik klippet. Hvis den analyse virker lidt overfladisk og til gengæld meget fordomsfuld, så undskyld mig. Jeg er bare knotten, fordi selvrisikoen på min leasede Mondeo er 5.000 kroner. Æv. Gider nogen bygge et motoriseret løbehjul med plads til en klapvogn bagi, så er jeg ex-bilist straks og med det samme.

Og hvad skal jeg så ellers lave, nu hvor livet begynder at virke næsten normalt, og jeg ikke må lave radio før til oktober næste år? Med mindre 100FM opsiger konkurrenceklausulen i utide, eller jeg får så svære abstinenser, at jeg vender tilbage til 100FM allerede i foråret, altså.

Late Night Lørdag igen

Nørrebro Teater d.3.november klokken 21: Endnu et fucking røverkøb til 100 kroner!